front-page-bg

Om Os

Mobildiskotek Larger Than Life er startet af mig i 2006. Jeg har mange års erfaring som DJ, herunder også en karriere som syngende DJ med hits som Hang On, Susanna, Wanna Party m.fl.

Jeg startede i 1985 med at spille kassettebånd til klassefesterne i folkeskolen, og har spillet i stort set alle afkroge af Danmark i alverdens forsamlingshuse, kroer, festlokaler mv. I en periode omkring årtusindskiftet spillede jeg også på natklubber og diskoteker i Danmark og på Færøerne, og var i denne periode også på tourné med Hang On som en del nok husker.


Se video fra Grenå Beachparty
her


I 2005 blev drømmen om mit eget mobildiskotek til virkelighed og det er gået fremad siden. Vi er idag en stærk og entusiastisk håndfuld mennesker med lyst til og mod på at skabe god stemning og fest og glade dage hvorend vi kommer frem.


Vores tekniske kapacitet rækker idag fra 6 til 6.000 mennesker indendørs eller udendørs, og vi udvider fortsat.

Musikken

Musikken er det absolut væsentligste element i vores arbejde. Enhver der har holdt en god fest ved, at musikken næsten altid er en væsentlig hjørnesten i festen, og at musik der ikke passer til festen kan være alt fra irriterende til nærmest ødelæggende. Så selvom der er skal en masse teknik til for at få det hele til at spille og se flot ud, så er det det, der kommer ud af højtalerne, der er afgørende for hvordan festen udvikler sig.

Af samme grund har vi ganske megen fokus på musik. Vi arbejder altid og fortsat på

At have det musik der efterspørges
At have en god snak med dig om hvilken musik du ønsker til din fest

 

Vi modtager naturligvis ønsker når festen er igang, men vi gør også et stykke arbejde for at få lidt forhåndsviden om hvilken musik du gerne vil høre til netop din fest. Det kan f.eks. være at du kommer i ekstra godt humør ved at høre og danse til en bestemt sang. Vi har endvidere en musik-ønske mail-konto, og vi kan også medbringe et musik-sms-ønske-system til festen! Således differentierer vi os ikke uvæsentligt fra mængden.

 

Live Band vs. Modildiskotek

Et Live band kan være rigtig godt, men det kan også være mindre heldigt. Præcis det samme gælder for mobildiskoteker. Der er dog altid den forskel, at et live band lyder nogenlunde ensartet i al den tid bandet spiller, simpelthen fordi mængden af forskelligt lydende instrumenter ofte begrænser sig til trommer, guitar og bas, måske nogle tangenter og så den person som synger. Et mobildiskotek kan spille den originale artist i den originale indspilning, hvorfor musikken lyder langt mere afvekslende. Michael Jackson lyder eksempelvis meget anderledes end TV2, som igen lyder meget anderledes end Britney Spears. Men hvis et band spiller numre fra disse tre kendte artister, så vil det lyde ret ens - af naturlige årsager! Typisk er lydnalægget og lydkvaliteten hos livebands også ofte af tvivlsom karaktér. Jeg har i mine ca. 25 år hørt en hel del live bands, og der er desværre ret langt imellem de gode oplevelser. Der findes bestemt også mobildiskoteker med endda endnu ringere lydkvalitet. Særligt her er vi et godt stykke foran de fleste, bl.a. fordi jeg har arbejdet professionelt med lyd igennem pladeindspilninger, 100-vis af live-jobs og har en universitets uddanelse indenfor faget.

Kulørt lys lig med fest og farver

Til næsten alle slags fester giver kulørt og dynamisk lys en ekstra oplevelse. Det kan være alt lige fra en enkelt spejlkugle (diskokugle) til det helt vilde med hundredevis af bevægelige lamper, storskærme, noget af det nyeste LED-teknologi, lasere og mange andre visuelle elementer. Vi er ret stærke på denne front, og udvider løbende med nyt og spændende grej. Til din fest kan vi levere det du måtte ønske. Vi oplever at nogen slet ikke ønsker noget, imens andre gerne vil have en kæmpe stor visuel oplevelse, oveni den gode musik vi spiller. Det er helt op til dig hvordan du kunne tænke dig at det skal se ud.

Mobildiskotek Larger Than Life - garanti for entusiasme!

Vi tør godt love, at med de kompetencer vi har, viljen, lysten, gejsten og det teknik der skal til, kan vi bidrage til at din fest bliver den næste store oplevelse. Gi os et ring, send en SMS, eller send en email - så tager vi en snak om dine ønsker og behov.

De bedste hilsner og på vegne af hele holdet

Hans-Henning Terp-Hansen
Mobildiskotek Larger Than Life

Tlf.:71 99 21 98